Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Her er detailhandlens vindere og tabere

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 22 maj 2014 kl. 08:33 af: Newspaq - 0

Der er vendt op og ned på forbrugernes indkøbsvaner efter krisen, og det påvirker detailhandlens brancher forskelligt.

Flere år med finansiel krise har gjort livet svært for detailhandlen.

Langt de fleste forretninger har kunnet konstatere et fald i omsætningen. Det skriver JP Erhverv.

Det er især forretninger, der har tilknytning til boligmarkedet, som har set skillingerne forsvinde fra bundlinjen.

- Gennem krisen er der blevet handlet færre boliger, og der er bygget mindre. Det rammer butikker, som typisk sælger deres varer i forbindelse med flytninger eller nyetableringer, siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail, til JP Erhverv.

Beregninger fra Danmarks Handelsstandsforeninger viser, at handlen med boligrelaterede varer er faldet med hele 30 procent siden 2008, hvor krisen brød ud.

Tallene viser også, at salget af tøj er faldet mærkbart. Især bliver der sparet penge på børnetøj, hvor salget er dalet med 35 procent mindre end ved krisens udbrud.

- Nedturen for børnetøj er i høj grad bestemt af krisen. Da forbrugsfesten toppede, blev der solgt Calvin Klein-sparkedragter, som børnene voksede ud af efter få uger. Det var blevet højstatus at få børnene klædt i mærkevarer og købe det dyreste udstyr. Den type forbrug bremsede hårdt op, og det skete forholdsvis hurtigt, siger forbrugerekspert Camilla Birch, partner i Birch & Birch, til Jyllands Postens Erhvervssektion.

Her er vinderne

Men det er langt fra alle virksomheder i detailhandlen, der svømmer rundt i røde tal. Dyrehandlere og cykelhandlere har klaret sig rigtig godt gennem krisen. Salg af elektriske husholdningsapparater er dog det, der har været aller flest penge i under finanskrisen. Salget er steget med hele 33 procent.

- Der har i flere år været priskrig på elektrisk husholdningsudstyr, og forhandlerne har annonceret massivt. Det medvirker til at øge salget. Samtidig er der kommet nyt udstyr på markedet. Eksempelvis sælges der i dag langt flere kaffemaskiner end for fem år siden, siger Camilla Birch.

Du kan se alle vindere og tabere her.

LÆS OGSÅ: Detailåret 2014: Eksperternes bud på potentielle vindere og tabere



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD