Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Digitale kompetencer bliver kun vigtigere for fremtidens detailhandel"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Føtex afprøver et nyt quick food-koncept

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 5 august 2020 kl. 11:42 - Kilde: Fredericia Dagblad

To butikker i Føtex-kæden skal teste et nyt koncept, der har været mange år undervejs, hvor bagerafdelingerne får en større overhaling.

Et koncept, der skal give nyt liv til bagerafdelingen, bliver nu afprøvet i Føtex-kæden. Det skriver lokalmedierne Fredericia Avisen og Fredericia Dagblad.

Varehuschef Allan Riis, der driver en Føtex City-butik i Fredericia, var for flere år siden med til at udvikle idéen med folk fra hovedkvarteret. Han lægger selv lokaler til konceptet, mens et Føtex-varehus i Svendborg er den anden testbutik.

- Bager og Quickfood bliver større, end det var før, og loftet bliver sænket, så det føles, som om man går ind i en bagerbutik. Så indfører vi et helt nyt fastfood-koncept, hvor vi tilbyder mange flere fastfood produkter, siger han til Fredericia Dagblad.

Netop convenience og hurtige måltider er for tiden et af de helt varme emner i dagligvarebranchen, som er præget af hård konkurrence.

Da Føtex i slutningen af maj kunne præsentere 44-årige Anja Madsen som ny direktør, blev det også fremhævet som et af indsatsområderne.

- Jeg ser utrolig meget frem til at blive en del af en stærk organisation, der stadig har betydeligt potentiale indenfor online og convenience, og hvor vi virkelig kan gøre en forskel for vores kunder i hverdagen, sagde Anja Madsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Føtex udnævner ny direktør med international erfaring

Læs hele artiklen på Fredericia Dagblad


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD