Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Slå konkurrenterne med visuelt og interaktivt content [+3 eksempler]"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Forventer nye salgsrekorder på anderledes black friday

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 28 september 2020 kl. 10:50 af: Kristian Holgersen

Selvom coronakrisen lægger en dæmper på festen ude i butikkerne, så forventer en stor pristjeneste rekorder på black friday.

I år kommer black friday til at foregå på helt andre vilkår end normalt på grund af pandemien.

Allerede nu har flere kæder meldt ud, at de vil undgå at have for mange kunderne på samme tid i butikkerne, mens andre helt har aflyst deres black friday-kampagne.

På trods af begrænsningerne, så forventer prissammenligningstjenesten Pricerunner, at black friday bliver større end nogensinde målt på omsætning. På selve dagen forventes en vækst på 20 procent, og for hele ugen bliver barren sat endnu højere med hele 40 procent.

Direktøren for den danske del af Pricerunner - Martin Andersen - peger på, at coronakrisen rykker en endnu større del af udsalgsdagen over på nettet.

- Black Friday bliver i markant større grad et online udsalg end de foregående år. Danskerne elsker at gå på udsalg, men med de nuværende restriktioner i forbindelse med Covid 19 vil flere blive hjemme og gå på udsalg via computeren eller telefonen, siger Martin Andersen.

Samtidig kan coronakrisen have en anden effekt på black friday.

- Det bliver spændende at se, hvor mange tilbud butikkerne kommer med, da den langvarige Covid19 krise giver problemer med forsyning af produkter for eksempel indenfor elektronik, siger Martin Andersen.

Black Friday er i år den 27. november.

LÆS OGSÅ: Store kæder vil gennemføre Black Friday trods pandemi



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD