Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Coronakrisen har også ramt søgeresultaterne på Google"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Firmaets mand bliver ny salgsdirektør i Lidl

Anders Frydendahl tiltræder som Lidl Danmarks nye salgsdirektør d. 1. september 2020




Tirsdag den 2 juni 2020 kl. 11:51 af: Kristian Holgersen

Discountkæden Lidl kan præsentere en ny salgsdirektør. - Jobbet har været et attraktivt mål for mig, siger hovedpersonen.

Den nye salgsdirektør i Lidl er 44-årige Anders Frydendahl. Han er langtfra et nyt ansigt i den danske del af discountkæden, hvor han startede helt tilbage i 2004.

Senest har Anders Frydendahl haft en ledende stilling i indkøbsafdelingen, men nu rykker han altså et trin op ad rangstigen. Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til jobbet som salgsdirektør i Lidl Danmark, siger Anders Frydendahl og fortsætter:

- Jobbet som salgsdirektør har været et attraktivt mål for mig, siden jeg begyndte i Lidl Danmark tilbage 2004. De danske kunder er kvalitetsbevidste og sætter den gode indkøbsoplevelse højt, så det ser jeg frem til fortsat at give dem i alle vores Lidl-butikker.

Den tidligere salgsdirektør, Marcus Gustafsson, er rykket til Lidl Sverige, hvor han nu indtager direktørstolen.

Skal følge forgængerens linje

Ifølge den administrerende direktør i Danmark - Dirk Fust - bliver det Anders Frydendals opgave at fortsætte den samme linje, som forgængeren har lagt 

- Marcus Gustafsson har igennem de seneste seks år været en værdsat kollega og har som salgsdirektør i Lidl Danmark ydet en stor indsats, siger Dirk Fust og fortsætter:

- Anders Frydendahl har et indgående kendskab til det danske dagligvaremarked, som han kender fra A til Z, og han har med stillinger som blandt andet salgschef og regionsdirektør i bagagen stor erfaring med at styre driften af butikker og logistikcenter. Det er kompetencer, som i høj grad kan hjælpe med at drive Lidl Danmark til næste trin i vores udvikling.

Lidl har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.

LÆS OGSÅ: Lidl skifter indkøbsdirektør efter få måneder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD