Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Alle kender ROI, men har du fokus på ROE?"

- Morten Max, MAX - Retail Made Simple
Læs bloggen her

FDIH anlægger sag for 200 millioner

Foto: detailfolk.dk



Kort oversigt over sagens forløb

10. maj 2010 - FDIH indgiver klage til Konkurrencestyrelsen over PBS’ (nu Nets’) Dankortgebyrer ved betaling på internettet.

 

30. november 2012 - Konkurrencestyrelsen giver FDIH medhold og pålægger Nets og FDIH at forhandle nye gebyrer inden 31/-1-2013.

 

December 2010 - Nets anker styrelsens afgørelse - men får afslag på, at anken har opsættende virkning i forhold til t nye priser.

 

Januar 2013 - FDIH og Nets forhandler, men kan ikke blive enige.

 

31. januar 2013 - Nets ændrer gebyrspænd.

 

Februar 2013 - FDIH klager over nye gebyrer til Konkurrencestyrelsen og beder styrelsen vurdere gebyrerne ud fra kendelsen i november 2012.

 

23. maj 2013 - Styrelsen afgør, at Nets’ gebyrer fortsat er forhøje, og de skal nedsættes til i gns 1,20 pr. betaling.

 

27. maj 2013 - Konkurrenceankenævnet behandler Nets’ klage over afgørelse fra november 2012.

 

25. juni 2013 - Konkurrenceankenævnet afgør Nets’ anke i favør af Konkurrencestyrelsen og FDIH, der er biintervenient i ankesagen.

Kilde: FDIH

Onsdag den 26 juni 2013 kl. 06:30 af: Puk Holm Hansen - 0

Efter at Konkurrenceankenævnet har stadfæstet afgørelsen om Nets' for høje dankort-gebyrer, vil FDIH rejse sag mod Nets for tilbagebetaling af mellem 150 og 200 millioner kroner.

Sagen om Nets' for høje gebyrer ved betaling med dankort på nettet er netop blevet stadfæstet, og Konkurrenceankenævnets kendelse har i dag fastslået, at Nets skal nedsætte prisen. FDIH er tilfredse med afgørelsen og har i den forbindelse planer om at anlægge sag mod Nets.

- FDIH har vundet en markant sejr på vejen mod, at nethandel sker på lige vilkår med andre. Konkurrencestyrelsen 2. afgørelse, der pålægger Nets at sænke gebyret med 36 % til 1,20 kr. fra 1. juli 2013, er også anket, men den er ikke afgjort endnu. Vi forventer helt klart, at Nets tager bestik af dagens klare kendelse og nedsætter gebyrerne, så forbrugere og nethandlen sparer gebyrer på 82 mio. kr. frem til udgangen af 2014. Det er et væsentligt element i at styrke danske netbutikkers konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter, siger Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Dankort-dom stadfæstes

FDIH rejste sag mod Nets ved klage til Konkurrencestyrelsen i maj 2010 og fik medhold i sagen november 2012, og Nets har anket sagen flere gange. Men nu er afgørelsen altså stadfæstet. Dermed er det fastslået, at gebyrerne er for høje, og de skal sættes ned.

Derudover afgjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i maj i år, at Nets stadig tager for høje gebyrer, og at disse skal nedsættes til et beløb, som ikke overstiger 1,20 kroner i gennemsnit senest den 1. juli 2013. Nets har også anket denne afgørelse til Konkurrenceankenævnet, som ikke er blevet afgjort endnu.

Klarhed muliggør søgsmål

Konkurrencestyrelsens afgørelse fra maj i år skaber klarhed og konkretiserer med en ny pris på 1,20 kr. i hvor høj grad Nets har brugt sit Dankortmonopol til at tage for høje priser ved Dankortbetalinger på nettet, skriver FDIH.

FDIH mener, at den ny pris giver en målestok for, hvor meget der gennem årene er ulovligt opkrævet.

- FDIH’s medlemmer har helt naturligt en økonomisk interesse i, at for de for meget betalte gebyrer kommer retur. Så vi rejser et krav over for Nets på tilbagebetaling af de for høje gebyrer. Alt i alt viser de foreløbige beregninger, at det løber det op i 150-200 millioner kroner, fortæller Annette Falberg i pressemeddelelsen.

I løbet af sommeren vil FDIH sammen med Lett Advokatfirma forberede det civile gruppesøgsmål, som netbutikkerne skal rejse mod Nets for at få pengene retur. Med mindre Nets selvfølgelig selv vælger at tilbagebetale de for meget opkrævede gebyrer.

LÆS OGSÅ: Erstatningssag kan indbringe millioner til netbutikker

-Dankortet er et godt og effektivt betalingsmiddel, som vi vil bevare og gerne betale for. Men prisen skal være fair, og derfor bliver den nu sat ned. De alt for store – og ulovlige - gebyrer skal selvfølgelig tilbagebetales, siger Annette Falberg i pressemeddelelsen. 

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Butikker skal ikke frygte ny dankortejer



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD