Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Elgiganten varsler vildeste butiksåbning i kædens historie

Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal
Foto: Elgiganten



Om Elgiganten

Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag cirka 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2014/15 for i alt 5,3 milliarder danske kroner.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2014/15 omsatte for i alt 29,8 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og cirka 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.

Onsdag den 28 oktober 2015 kl. 15:20 af: Søren Duran Duus - 0

Siden weekenden har de første kunder ligget i kø – klar til at hamstre, når Elgiganten åbner ny butik på lørdag.

- Selvom vi først åbner på lørdag, så har en masse kunder slået lejr i teltet ude foran vores nye varehus i Herlevs shoppingcenter Big. Jeg har oplevet mange store åbningsfester i Elgiganten, men interessen for den her slår alle rekorder.

Sådan siger administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Det sker i en kommentar til, at Elgiganten sætter alle sejl til for at lave et brag af en åbningsfest, som bliver den største og mest markante i kædens historie.

Blandt andet skal kokkelandsholdet lave mad, ligesom der er masser af gedigne køtilbud, blandt andet den nye Iphone 6S til 1 krone.

LÆS OGSÅ: Elgiganten er klar til kamp mod Power

Derfor er nyt varehus det bedste

- Peder Stedal, hvordan adskiller jeres nye varehus i Herlev sig fra jeres øvrige varehuse?

- Det bliver et state-of-the-art-varehus med alt det nyeste inden for flot interiør og lækre udstillinger af produkterne. Vi ønsker at have kunden i centrum i alt, hvad vi gør, og det nye varehus i Herlev er måske det reneste udtryk for den tankegang. Alt i varehuset er simpelthen indrettet, så vores kunder får den bedst mulige oplevelse. Vi opfrisker løbende vores varehuse rundt om i landet, så de konstant er opdateret, og den nye Elgiganten i Herlev er udstyret med det nyeste på alle fronter.

LÆS OGSÅ: Elgiganten opgraderer med nyt stort indkøb

- Er det på grund af konkurrencen med Power, at I nu holder jeres hidtil største butiksåbning?

- Vi ønsker altid at overgå vores kunders forventninger og holde, hvad vi lover, så da vi tidligere meldte ud, at kunderne kunne forvente sig nogle helt vanvittige tilbud og noget ekstraordinært, som aldrig før var set før, så måtte vi tænke nyt og ud af rammerne for, hvordan man normalt laver en åbningsfest. Derfor valgte vi at gøre noget, som vi aldrig har gjort før – nemlig at lave 1 kroners køtilbud – og reaktionerne har været helt overvældende.

- Jeg tror nærmest ikke, det er set før i dansk detailhandel, at der har været kø så lang tid i forvejen – det er helt unikt. De første kunder lagde sig i kø allerede i weekenden, selvom vi først åbner på lørdag klokken 07.00, så jeg er enormt glad for den varme modtagelse, svarer Peder Stedal.

Allerede 100 personer i kø

- Hvad er jeres forventninger til jeres nye varehus i Herlev?

- Den nye Elgiganten i Herlev bliver et af Elgigantens flagskibe i Danmark, og vi glæder os ekstremt meget til at se, hvordan kunderne tager imod den, siger Peder Stedal til detailfolk.dk.

Elgigantens administrerende direktør ønsker ikke at kommentere på, hvad han synes om konkurrenten Powers åbning af deres varehus i shoppingcentret Big før den officielle åbning lørdag den 31. oktober, da det ifølge Peder Stedal er et anliggende mellem udlejeren (Big) og Power.

LÆS OGSÅ: Nyt shoppingcenter ønsker at sagsøge Power

Elgiganten oplyser til detailfolk.dk, at de første kunder slog teltlejr op i weekenden, og at antallet af forventningsfulde kunder mandag er vokset til omkring 100 personer.

LÆS OGSÅ: Nyt megacenter får første luksusbiograf i Europa



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD