Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Elgiganten tager branding-pris med hjem fra London

Åshild Indresøvde, nordisk brand-direktør i Elgiganten, modtager en World Branding Award.




Mandag den 18 november 2019 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen - 0

Ved en international prisuddeling i London, hvor fokus er på opbygning af brands, endte Elgiganten med at være blandt vinderne.

Flere af verdens største og mest kendte brands var blandt vinderne, da
World Branding Awards blev afholdt torsdag i Kensington Palace i London.

De globale priser endte i favnen på giganter som Netflix, Lego, Ikea. Heinz og Spotify. Men i gruppen af regionale vindere, lykkedes det Elgiganten at tage stikket hjem i kategorien for nordiske brands.

Elektronikkæden, der har 425 varehuse i Norden, vandt på baggrund af en helhedsanalyse af brandets styrke, hvor økonomiske resultater, reklame, PR og sociale medier spiller ind.

Det skriver Elgiganten i en pressemeddelelse.

- Vi er meget stolte over at vinde denne pris, siger Åshild Indresøvde. Hun er brand-direktør i Elgiganten, som i hjemlandet Norge hedder Elkjøp.

- Vi har aktivt valgt at udvikle og styrke vores brand, og vi har opbygget en stærk nordisk brandtradition. Samtidig har vi været villige til at investere betydeligt i udviklingen af vores brand, fortsætter hun.

Glæder sig til at dele prisen

I Danmark, hvor Elgiganten lige nu har 38 knappenåle i landkortet, er den administrerende direktør glad for anerkendelsen.

- Det er altid rart, når der bliver lagt mærke til det arbejde vi laver – ikke mindst når der er tale om international opmærksomhed, siger Peder Stedal og fortsætter:

- I de seneste år har vi opbygget et solidt team, som over tid har udviklet sig i takt med brandet, og jeg glæder mig til at dele prisen med alle medarbejdere.

World Branding Forum, der er en global non-profit-organisation, står bag World Branding Awards. Organisationens formål er at øge standarden for opbygning af brands.

LÆS OGSÅ: Løber med international pris som årets økologiske retailer



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD