Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Dagens retail-ligning: VM = UX+UI IRL"

- Stine Grubbe, Rådgiver og Foredragsholder
Læs bloggen her

Dropper næsten halvdelen af siderne i tilbudsavisen

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 22 januar 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Kunderne får langt færre sider at bladre igennem, når de går på tilbudsjagt i aviserne fra en af Salling Groups kæder.

Tilbudsaviserne fra Føtex bliver tyndere i år.

Dagligvarekæden har besluttet at reducere antallet af sider med 40 procent for at gå i en mere miljø- og klimavenlig retning, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

- Mange af vores kunder er meget glade for den trykte tilbudsavis, som lander i postkassen hver uge. Og det vil fortsætte. Men vi kan gøre en forskel og skåne klimaet ved at reducere antallet af sider i aviserne kraftigt, hvilket vi derfor kommer til at gøre i år, siger Thor Jørgensen. Han er direktør i Føtex.

Selvom tilbudsaviserne fortsat er meget populære, så er antallet af læsere af de trykte udgaver faldende. Thor Jørgensen ser det derfor som en helt naturlig udvikling, at Føtex flytter endnu flere tilbud over på andre kanaler.

Føtex har i de senere år allerede reduceret antallet af sider i avisen, og den markante reduktion i indeværende år vil betyde en besparelse på næsten 3000 tons papir om året - og samtidig en væsentlig besparelse af Salling Groups samlede papirforbrug.

Tilbudsaviser er blevet et varmt emne i dagligvarehandlen. Coop har stoppet omdelingen af aviser fra Dagli’brugsen, mens Superbrugsen og Kvickly nu må deles om en enkelt avis. For nylig lancerede Bilka tilbudsavisen som en podcast.

LÆS OGSÅ: To dagligvarekæder slår tilbudsaviserne sammen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD