Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Detailekspert: Efteruddannelse er vigtigere end nogensinde

Foto: detailfolk.dk



Afstemning

Er der nok fokus på efteruddannelse i detailbranchen?

Ja, jeg får nok tilbud om efteruddannelse
 
Nej, jeg savner flere muligheder for at blive opkvalificeret
 
Torsdag den 21 juni 2012 kl. 06:30 af: Freja Thorbech

Det kræver meget af de detailansatte, når verden bliver mere og mere digitaliseret og discountorienteret. Derfor er det nødvendigt med efteruddannelse, mener en ekspert.

- Det er vigtigere end nogensinde at træne og uddanne medarbejdere. Sådan lyder meldingen fra detailhandelsekspert Bruno Christensen fra analysebureauet Detailhandels Promotion.

detailfolk.dk skrev onsdag, at detailbranchen efteruddanner medarbejdere på trods af krisen, og efteruddannelse er nødvendig i en branche, der er i rivende udvikling, forklarer Bruno Christensen.

- Der skal meget mere til at sælge og til at servicere kunderne, end der skulle for fem år siden, siger Bruno Christensen til detailfolk.dk. Han forklarer, at verden er blevet mere discountorienteret og digitaliseret, og det kræver meget af de detailansatte.

- Den digitale verden øger behovet for nærkontakt, og det er vigtigt med mennesker i branchen, der kan det, vurderer Bruno Christensen.

Nethandlen står på spring

Detailhandelseksperten mener, at konsekvenserne af manglende efteruddannelse kan blive et alvorligt problem for de fysiske butikker.

- Hvis de fysiske butikker bliver dårligere til at servicere kunderne, skubber man dem over til nethandlen. Har man ikke det personlige touch, så forsvinder kunderne, siger Bruno Christensen til detailfolk.dk.

Branchen forsøger

Og branchen ser umiddelbart ud til at leve op til kravene

I en rundringning som detailfolk.dk har lavet til en række virksomheder, svarer de fleste, at de bruger lige så mange penge på efteruddannelse, som de altid har gjort. Men Bruno Christensen tror ikke nødvendigvis, at virksomhederne har givet et sandfærdigt svar.

- Man vil gerne efteruddanne, men man har ikke gjort det, siger han og forklarer, at virksomhederne godt ved, at efteruddannelse er noget man bør satser på, men det er ikke ensbetydende med, at de gør det.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD