Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Content Marketing: Sådan sælger du dit produkt – uden at sælge"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Dansk Supermarked køber wupti.com

Foto: Dansk Supermarked



Onsdag den 20 maj 2015 kl. 10:22 af: Freja Thorbech

Dagligvaregiganten har købt wupti.com og sigter med opkøbet på at blive førende inden for dansk e-handel.

Wupti.com har fået ny ejer.

Det er Dansk Supermarked, der har købt 100 procent af aktierne i firmaet.

Planen er at drive wupti.com videre side om side med koncernens øvrige onlineaktiviteter, som blandt andet omfatter Bilka.dk.

- Vi har i Dansk Supermarked en klar ambition om at blive førende indenfor e-commerce, og med opkøbet af wupti.com foretager vi et gearskifte online. Med de synergier, der er mellem wupti.com og vores eksisterende onlinebutikker, herunder Bilka.dk, har vi potentialet til at udvikle begge dele markant de kommende år, siger adm. direktør, Per Bank, i en udtalelse.

Ukendt pris

Det er rigmanden Niels Thorborg, der gennem virksomheden 3C Retail indtil nu har stået bag wupti.com. Indtil februar i år ejede han 50 procent af virksomheden, men opkøbte den resterende halvdel fra Energiselskabet NRGi.

LÆS OGSÅ: Dansk rigmand køber hele Wupti

Af konkurrencemæssige hensyn ønsker parterne ikke at oplyse købesummen.

-  Vi har haft et kort og intenst forhandlingsforløb, og jeg er overbevist om, at de muligheder, som Dansk Supermarked og wupti.com har sammen, vil betyde, at wupti.com bliver styrket i de kommende år. Det vil være til glæde ikke mindst for kunderne, men også for begge virksomheder og for de mange dygtige medarbejdere, der har været med til at bygge wupti.com op, siger Niels Thorborg.

Vil styrke dansk e-handel

Dansk Supermarked håber med opkøbet af wupti.com at kunne styrke den danske e-handel samlet set.

- Som dansk virksomhed er vi i Dansk Supermarked optaget af at være med til at opbygge den hjemlige e-handel. Købet af wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker. Vi giver allerede danskerne de bedste tilbud og indkøbsoplevelser i vores fysiske butikker, og vi ønsker at gøre det samme for vores kunder online ved at servicere dem bedre end de udenlandske aktører, siger Per Bank.

Wupti.com blev etableret i 2006.

Handlens endelige gennemførelse er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

LÆS OGSÅ: Bilka åbner netbutik i varehus



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD