Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"5 råd der skaber tillid og salg i e-handel"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Dansk Ikea-bundlinje skrumper med over 100 millioner

Foto: detailfolk.dk



NØGLETAL

Ikea Danmark
Regnskabsåret 2017/18

Omsætning: 4,3 mia kroner (vækst 3 procent)

Resultatet efter skat: 217 mio. kroner (2016/17: 321 mio.)

Antal besøgende i varehusene: 10.885.535 (10.816.959)

Antal besøgende på IKEA.dk: 36,6 mio. (34 mio.)

Medarbejdere: 2696 

Kilde: Ikea Danmark

Onsdag den 7 november 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen - 0

Flere investeringer trækker ned i det nye årsregnskab fra Ikea Danmark, hvor onlinesalget har slået global rekord.

Lige inden Dennis Balslev forlod posten som topchef for Ikea Danmark, kunne han glæde sig over et rekordstort overskud i årsregnskabet for 2016/17.

Helt så god en start får afløseren - svenske Johan Laurell - ikke. Der bliver nemlig barberet over 100 millioner kroner af bundlinjen for regnskabsåret 2018/19, som netop er afsluttet.

Tilbage står et plus på 217 millioner kroner efter skat.

- Resultatet er blandt andet påvirket af investeringer i at blive endnu mere tilgængelige for forbrugerne i alle kontaktpunkter – både online og offline, fremgår det af en pressemeddelelse fra den svenske varehuskæde.

Salget går frem

Gennem flere år har den danske del af forretningen formået at øge omsætningen. Sådan er det også denne gang.

Med 4,3 milliarder kroner svarer det til en vækst på tre procent og endnu en rekord til samlingen. Blandt årsagerne er introduktionen af servicerne Klik & Hent og Ekspreslevering.

Særlig stærkt står onlinesalget, som er vokset med 76 procent. På ingen andre markeder har den svenske gigant registreret en større fremgang.

- Vi har rykket os markant på levering og service, og den rejse skal vi fortsætte for at imødekomme danskernes livsstil og nye forbrugsvaner, hvor convenience og digitale løsninger er tæt forbundet, siger administrerende direktør Johan Laurell

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi nu er i stand til at levere et køkken fra den ene dag til den anden. Det er enestående i Danmark, men faktisk også, hvis vi kigger ud i den store verden, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Ikea sætter opførelsen af Esbjerg-varehus på pause



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD