Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Nordisk brev til Vestager: Bedre forbrugersikkerhed i EU"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Dansk fodboldstjerne indgår samarbejde med modekæde

Foto: Solid



Tirsdag den 6 august 2013 kl. 11:05 af: Freja Thorbech

En dansk fodboldstjerne skal sparke modekæde til tops i Danmark og Europa.

Vi kender ham normalt fra fodboldbanen, men nu skal vi også til at se Liverpool- og landsholdsstjerne Daniel Agger som frontfigur for det danske modebrand Solid.

Forsvarsklippen har indgået en aftale med Solid i forbindelse med lanceringen af brandets nye jeans-koncept 'The Denim Journey'.

Hensigten er, at Daniel Agger skal sparke Solid til tops i både Danmark og Europa. Og hos CNS Group, der står bag Solid, er CEO Peter Mazur glad for at have fået landsholdsanføreren med på holdet.

LÆS OGSÅ: Ronaldo skal sælge dansk undertøj

- De ting, som Daniel står for, og den måde han repræsenterer Danmark på, er fuldstændig i tråd med Solid’s værdier. Vi er stolte af at være en dansk virksomhed og eksponent for dansk design og kvalitet. Vi har kæmpet for at nå den position, som vi har inden for men’s fashion i både Danmark og Europa, men vores ambitioner rækker langt videre. Derfor er Solid og Daniel Agger et godt makkerpar, siger Peter Mazur i en udtalelse.

Agger: Tøjet er fedt

Også stjernen selv ser positivt på samarbejdet.

- Jeg er stolt af at være dansker og af at repræsentere Danmark – både i Liverpool og på landsholdet. Når en virksomhed, der repræsenterer de samme værdier og den samme stolthed, gerne vil samarbejde om at markedsføre sig ud fra de værdier, så synes jeg, det er spændende. Og så synes jeg ganske enkelt, at tøjet er fedt, siger Daniel Agger.

Samarbejdet mellem Daniel Agger og Solid vil blive tydeligt i butikker over hele Europa allerede fra slutningen af 2013, mens det nye jeans-koncept allerede præsenteres under den danske mode uge på Solid’s stand i Bellacentret.

LÆS OGSÅ: Sportsstjerne baner vej for dansk tøjfirma



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD