Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Salling Group gennemfører stor fyringsrunde





Torsdag den 26 september 2019 kl. 09:21 af: Kristian Holgersen - 0

Mange står til at miste jobbet i den danske dagligvarekoncern, som nu har annonceret en tilpasning af organisationen.

Dagligvarekoncernen Salling Group har netop annonceret en tilpasning af organisationen.

Den kommer til at berøre omkring 200 administrative medarbejdere i form af omplacering, opsigelse eller ændrede ansættelsesvilkår, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ifølge oplysninger fra Finans bliver 130 medarbejdere afskediget.

- Desværre betyder tilpasningen, at vi må tage afsked med dygtige kolleger, som jeg gerne vil takke for hver især at have ydet en rigtig stor indsats, siger administrerende direktør Per Bank i en pressemeddelelse.

- Vi gennemfører en målrettet indsats for at hjælpe alle i deres søgen efter job. Vi håber selv at genansætte så mange som muligt, når der atter viser sig åbninger i Salling Group, fortsætter han.

Som led i tilpasningen forenkles Salling Groups centrale funktioner, så koncernen kan flytte ansvar ud i organisationen. Det skulle gerne give kortere beslutningsgange tættere på kunderne, lyder forklaringen i pressemeddelelsen.

Den overordnede strategi påvirkes ikke af organisationsændringen, ligesom der ikke er planlagt øvrige tilpasninger af virksomheden.

Salling Group, der beskæftiger omkring 48.000 medarbejdere i tre lande, forventer stadig at levere et solidt resultat for 2019. 

LÆS OGSÅ: Salling Group jagter nye varer til butikkerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD