Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Coop når sparemål syv måneder før tid

Foto: Superbrugsen



Torsdag den 28 maj 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Investeringer for næsten 200 millioner giver pote i Coop, hvor energiforbruget falder langt hurtigere end ventet.

En reducering på tyve procent af det samlede energiforbrug inden udgangen af 2020. Det var Coops målsætning for fire år siden.

Allerede nu er målet nået. Den 1. maj - syv måneder før tid - lød den samlede reduktion nemlig på 21,7 procent, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

- Vi er meget tilfredse med, at vores målrettede investeringer i lavere energiforbrug er lykkedes og har resulteret i en så markant grøn omstilling, siger koncerndirektør i Coop, Kræn Østergård Nielsen.

Besparelsen er på 67.758.000 kWh i perioden 2016 til 1., kvartal 2020. Det svarer til forbruget i godt 15.000 husstande med to voksne og to børn.

Coop har investeret ca. 190 millioner kr. i projektet. De væsentligste faktorer, der har skabt besparelsen, er:

  • Over 200.000 pærer og lysstofrør er udskiftet med LED-belysning
  • Danmarks største energiledelse-certifikat opnået (ISO 50001)
  • Elektronisk målerovervågning af energiforbrug (EMS) i butikker
  • Central tilstands kontrol og styring, der overvåger fx køl i butikkerne
  • Varmepumper installeret til erstatning af oliefyr
  • De første solceller monteret - flere på vej

Grøn omstilling

Næste mål bliver at gøre energiforbruget grønnere. Coop lancerede i slutningen af 2019 en ambitiøs klimaplan, som skal gøre driften klimapositiv i 2030.

- Vores næste store projekt i en grøn omstilling af vores energiforbrug, er installering af solcelleanlæg på både butikker og lagre, siger Lasse Haakonsson, chef for Coops group procurement og energioptimering.

- Vi har gennemført det på de første 7 butikker. Inden længe forventer vi at gøre det på vores første lager. Målet er at installere solcelleanlæg, der producerer et forbrug, som svarer til det forbrug varmepumperne bruger, siger han.

LÆS OGSÅ: Kædedirektør stopper efter en lang karriere i Coop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD