Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Coop: Bare vent med at betale husleje

Foto: Superbrugsen



Torsdag den 2 april 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Dagligvarekoncernen Coop har en række eksterne lejere, som nu kan få en puster angående huslejen.

At der har været så meget virak om huslejer i de seneste dage, må være et at de tydeligste tegn på, at coronakrisen kradser i detailhandlen.

Nu melder Coop sig på banen med et tilbud til de omkring 190 eksterne lejere, som har til huse i koncernens ejendomme over hele landet. De kan få udskudt betalingen af husleje i tre måneder.

- Corona-krisen rammer også mange af vores lejere på deres likviditet. Vi vil gerne hjælpe dem nu, hvis de har behov for det, siger Kræn Østergård Nielsen i en pressemeddelelse. Han er koncerndirektør i Coop.

- Vi gør det for at hjælpe dem her og nu. Men det er også en hjælp til os selv, så vi har de samme gode lejere, når denne krise er ovre, fortsætter han.

Lejemålene er typisk optagede af butikker, servicefag, undervisning, lagre og produktion.

I begyndelsen af coronakrisen tilbød Coop sine små lokale leverandører at fremrykke betalingen, og det har 378 indtil videre taget imod. Konkurrenten Salling Group har været ude med en tilsvarende initiativ.

LÆS OGSÅ: Kampen om husleje spidser til: Matas ønsker et stop i tre måneder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD