Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Butikker i København kan tabe på frygtet virus

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 6 februar 2020 kl. 11:44 - Kilde: Berlingske

Udbruddet af coronavirus i Kina kan få konsekvenser for detailhandlen i København. Det gælder især luksusbutikkerne.

Endnu har vi ikke set et tilfælde af coronavirus på dansk jord. Alligevel kan virusudbruddet, som startede i Kina, meget vel gå hen at påvirke den københavnske detailhandel i negativ retning, skriver Berlingske.

Frygten for smitte betyder nemlig aflyste flyafgange. Det giver et markant dyk i antallet af kinesiske turister, som typisk er købestærke og glade for luksusvarer.

- Vi kommer til at mangle den omsætning, som de kinesiske gæster lægger i vores forretninger. Det er afgjort. Der mangler en del turister i den retning, siger John Hansen til Berlingske. Han er direktør i interesseorganisationen KBH - Commerce & Culture.

Lægger mange penge i butikkerne

De kinesiske turister bruger rigtig mange penge i danske butikker. Det viser en oversigt over de gennemsnitlige korttransaktioner i danske butikker, som Nets offentliggjorde sidste år.

- Når en kinesisk turist kører sit kort igennem terminalen, er transaktionen i snit over tre gange højere end eksempelvis en nordmands betaling, og mere end det dobbelte af en schweizers, sagde pressechef Søren Winge i en pressemeddelelse i forbindelse med kortlægningen.

- Hvis vi dykker længere ned i tallene, kan vi også se store forskelle i de forskellige sektorer. Mest udtalt er kinesernes forbrug i de danske specialbutikker, hvor forbruget ligger tæt på 2.500 kroner i gennemsnit, fortsatte han.

Markerer kinesisk nytår

Mens turisterne fra Kina får terminalerne til at gløde, så er man begyndt at markere det kinesiske nytår på Strøget i København.

For tredje år i træk er der lige nu sat kinesiske lanterner op over den populære gågade. Det sker gennem et samarbejde mellem den Kinesiske Ambassade i Danmark og KBH – Commerce & Culture.

- Lighten Up Copenhagen lyser op i København i den mørke vinterperiode og giver samtidig de mange der færdes i byen mulighed for at få indblik i den kinesiske nytårstradition med farverige lanterner langs Strøget, siger John Hansen i en pressemeddelelse.

- Udtrykket i år er mere æstetisk end sidste år, da de 210 nye lanterner er helt ens og Philips har sponsoreret røde lyspærer, fotsætter han.

Sideløbende med udsmykningen over Strøget har udvalgte butikker også markeret det kinesiske nytår med farver, dekorationer og aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Vilde tal: Så mange pakker fra Kina er uden moms

Læs hele artiklen på Berlingske


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD