Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Alle kender ROI, men har du fokus på ROE?"

- Morten Max, MAX - Retail Made Simple
Læs bloggen her

Thomas Bogh, Bonzer



Thomas Bogh er Project Manager og Partner i det digitale bureau Bonzer, hvor fokus er at hjælpe danske webshops med at skabe en stærk profil på nettet. Dette indebærer alt fra A-Z med henblik på at få virksomhedernes webshops til at sælge bedre gennem søgemaskinerne. Mulighederne er uendelige , da kunderne bruger nettet mere end nogensinde til at handle - det handler bare om at gribe dem og tage imod den rigtige guidance. Det kan Bonzer hjælpe med.

På detailfolk.dk vil Thomas blandt andet skrive om, hvordan man styrker webshops gennem digital marketing.

LÆS MERE OM BONZER HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

Brugen af sociale medier i en detailvirksomhed med flere lokationer

Torsdag den 19 september 2019 kl. 10:42

Sociale medier får hvert år større betydning for virksomheder og virksomhedernes digitale strategier. Sociale medier leverer nemlig målbare resultater i salg, leads og branding. Det giver i mange tilfælde et flot afkast, som giver mulighed for at nå en stor målgruppe til relativt små omkostninger.  

Verdens sociale netværk er dynamisk og ændrer sig konstant. Der er 3,48 milliarder brugere på de sociale medier her i 2019. Dette giver en forøgelse på knap 10% i brugere i forhold til 2018, ifølge DreamGrow. Det betyder også, at næsten halvdelen af jordens indbyggere bruger sociale medier (ca. 45%). 
 
Disse tal om sociale medier bør altså være mere end rigelig grund til at forbedre virksomhedens marketing. Og til at overbevise kollegaer og kunder om at SoMe marketing bør være en prioritet i 2019 og fremadrettet.
 
I dette indlæg vil jeg gennemgå, hvordan man bør gribe sociale medier an, hvis man som virksomhed enten driver webshop og/eller fysiske butikker, spredt ud over flere lokationer. Det kan nemlig være utrolig svært at mestre, men der findes nogle gode muligheder, som jeg vil fortælle mere om nedenfor. Facebook er ubestridt det største sociale netværk, hvorfor jeg også tager udgangspunkt i Facebook i dette indlæg.
 
Anvend en multichannel approach - hvis det giver mening
 
Som tallene ovenfor angiver, er der altså god grund til at forbedre sin SoMe strategi. Men hvordan gør man det i praksis? Man bør i første omgang prøve at udvikle en “multichannel approach”, hvor du altså arbejder på flere sociale kanaler. Der er ingen netværk, der som sådan er bedre end andre - det handler om at forstå sin målgruppe - og hvis denne er på tværs af flere kanaler, bør man være til stede på disse. 
 
Skab en klar og unik brand identitet
 
Sociale netværk er overbefolkede steder, hvor brugerne konstant evaluerer, hvad de vil have og ikke vil have i deres feed. Derfor er det afgørende, at din virksomhed udvikler en klar og tiltalende brand identitet. Ellers vil jeres tilstedeværelse simpelthen være en anden udgave af et andet brand. 
 
Anvend en strategi der artikulerer en klar og unik brand identitet på usædvanlige manerer. Brug en kombination af multimodal content til at fortælle en sammenhængende historie. 
 
Find og brug kreative måder til at fryde mennesker
 
Den gennemsnitlige person deler en positiv kundeservice oplevelse med ni andre mennesker. Find kreative veje til at fryde brugerne på sociale medier, således at du kan opbygge en organisk følgerskare gennem word of mouth.  
 
Men hvordan gør man alt dette? Der er et stort (og måske uforløst) potentiale i dine lokale medarbejdere, særligt hvis du driver virksomhed på tværs af forskellige lokationer. Dine lokale kunder er i højere grad mere tilbøjelige til at interagere med noget, der berører dem og det lokale miljø. Eksempelvis hvis den lokale forretning har særlige tilbud, eller hvis der afholdes en speciel begivenhed. Det kan også blot ske gennem medarbejderne i den lokale forretning, som er med til at udvikle en lokal branding strategi. Dette begreb kaldes også hyperlokal markedsføring. 
 
Et eksempel på “hyperlokal markedsføring”
 
Tag eksempelvis Matas, der som bekendt har adskillige forretninger herhjemme. Der er det meget svært at formidle et budskab på sociale medier fra én overordnet Facebook-side. Her er det nødvendigt at opdele sine Facebook-sider efter lokation. Derfor annoncerede Matas tilbage i 2018, at man ville involvere medarbejderne langt mere i markedsføringen på sociale medier. 
 
Til det formål findes der en række social media tools, som gør det let for virksomheden at formidle sig på tværs af forskellige Facebook-sider. Et eksempel på disse tools er danske Post Office Social, som Matas faktisk selv anvender. Værktøjet gør det muligt for Matas at distribuere og planlægge delvist eller fuldkommen færdigt content ud til medarbejderne, som kan sætte det lokale præg på, der kan aktivere de lokale kunder. På den måde kan Matas stadig kontrollere retningslinjerne og den overordnede SoMe strategi, men man aktiverer de lokale medarbejdere og dermed i højere grad det lokale segment. 
 
Hyperlokal markedsføring via sociale medier kan derfor blive nøglen til mere trafik (og flere salg) i de fysiske detailforretninger. Jeg håber, at disse råd kan hjælpe jer på vej mod større synlighed i en tid, hvor der er behov for det.  
 
 

 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD